Odder 17. Oktober 2011
Skal din klub være vært for Store Teknikdag 2012
Odder 2. Juni 2011
Store Teknikdag mod nye højder
Massser af bold og sunde snacks og Messi på
plakat til alle 184 deltagende børn.
Endnu engang var stationen med halmballerne stillet
op til farmer fodbold, så dagen igennem var der masser af muligheder for at
få rørt bolden på Halmballe bane – og få scoret.
Flere fodboldstationer viste vejen til at blive bedre fodboldspiller og
måske kunne de voksne også blive inspireret til at gøre den lokale
fodboldtræning mere spændende for morgendagens stjerner.
Traditionen tro blev dagen sluttet af med en Japan Quiz mange spørgsmål. Pigerne fra Saksild var taktiske og løb med sejren og – et gavekort til holdet til Sportigan Odder. Messi gjorde finale på plakat - I år var erindringsgaven en plakat med den fantastiske fodboldfantast fra Barcelona – Børnene gik glade hjem som bedre fodboldspiller og en mængde oplevelser rigere!
Store Teknikdag fortsætter turen til Øst Djurs d. 4. juni , til Hundslund d. 9 juni og Haarby d.19 juni.
Odder 1. marts 2011
Store Teknikdag tour de Østjylland 2011Flere af samarbejdsklubberne i AGF Talentfodbold blåstempler Store Teknikdag og har forespurgt at afholde fodbolddagen for de yngste af morgendagens stjerner. AGF Talentfodbold og Odder IGF fodbold fastholder strategien og udvider i år og nu er det Djurslands tur til at få besøg af Store Teknikdag ”Vi er glade for den efterspørgsel, der har været og det betyder at ideen om en fodbolddag for de Yngre på tværs af aldre har ramt rigtig” siger Rasmus Sørensen, administrerende chef ved AGF Talentfodbold. Torkild Sørensen fra Odder IGF fodbold ytrer ligeledes glæde ved at Store Teknikdag nu også bliver repræsenteret på Djursland. ”Det har været spændende at følge Store Teknikdags udvikling.
Østdjurs - Lørdag d. 4 juni
Haarby - Søndag d. 19. juni
Odder 10 juni 2010
Fodbold med teknik, sundhed og halmballer!
Storeteknikdag på vej mod VM176 piger og drenge fra klubberne i Odder Kommune gav klapsalver og ”high five”, da Storeteknikdag blev skudt i gang søndag den 6. juni på Spektrum Odders baner. Rasmus Sørensen, adm. Chef fra AGF Talentfodbold, og
Professionel
fodbold rundtur
Træner for AGF's Talentfodbold, Rasmus Stenild, og 6 af morgendagens stjerner fra AGF's Talentfodbold viste vejen med opvarmning for knap 200 drenge og piger fra klubberne i Odder kommune. En opvarmning der blandt andet bød på dobbelte husmandsfinter og vendinger.
Herefter fik alle spillerne en tivolirundtur med 10 stationer med lokale trænere som stationsforstandere. Børnene fik en på opleveren med bolden – og trænerne Leif Laursen, Brian Frandsen og Brian Knudsen - alle tidligere topspillere - løftede kvaliteten i stationerne. Så mon ikke der er en dribling eller vending, de mange børn tager hjem og øver på.
De erfarne trænere blev assisteret af et udpluk af klubbernes egne teenagetrænere - så der er bygget bro til fremtidens trænerstab.Sejr til ananas og melon – nederlag til slik og søde sager
Spillerne blev dagen igennem provianteret med masser af frugt og grønt. Ligesom de midt på dagen spiste sig mætte i en Storeteknikdaglagkage udarbejdet af Sundhedsteamet. Med andre ord var det Drømmekagen fra Brovst og slik, der tabte madkampen til gulerødder, ananas og melon.
Helle Wibroe og Bodil Ludvigsen uddelte den megen frugt og grønt og lover endnu flere sunde overraskelser til næste år.”Vi fortsætter succesen fra 2010 og sportslagkagen med kylling og salat gav masser af komplimenter” sagde Helle Wibroe. Store teknikdag har skabt en medspiller med en sundhedsprofil.
Kram og råd
I Storeteknikdags manual præsenteres spillerne for råd fra AGF's talentskole, mens arrangørerne præsenterede begrebet KRAM. Det er vigtigt at fremtidens træningskultur forholder sig aktivt til Kost, Rygning, Alkohol og Motion både hjemme og i klubben.Odder Kommunes opbakning til dagen og AGF's talentskoles råd til fodboldspillere kan således sagtens gå hånd i hånd
Nye stationer
2010 bød på flere nye stationer, som vakte stor begejstring blandt både børn og voksne. Med stor hjælp fra Odder Maskinstation og Praktisk tovholder, Kurt Ludvigsen, var det lykkedes at etablere en mini fodboldbane med bander hele banen rundt bestående af halmballer. Stationen fik titler som Balle Bold og Farmer fodbold som dagen skred frem. En anden øvelse – den såkaldte Y øvelse - styret af Træner Leif Laursen fik masser af anerkendelse. Så mon ikke også U 21 landstræner Keld Bordingård er en glad og stolt mand – øvelsen kommer nemlig fra hans repertoireGæstetræner Brian Knudsen fra AGF Talentfodbold førte de mange grupper af piger og drenge gennem en øvelse med pasningsspil på små områder - her var der også tilfredse miner fra træner Brian Knudsen og medarrangør
”Det er så sjovt”
Der var masser af begejstring dagen igennem - fra såvel spillere som trænere. U11 pigerne deltog for andet år. ”Vi er vilde med Y øvelse – vi bliver bedre og bedre”, udbrød pigerne begejstrede. Der var også andre glade pigespillere – blandt andre fire piger fra Saksild, som nåede at melde sig til i sidste øjeblik og deltog med energi og begejstring.”Tak for i dag – det var rigtig sjovt” sagde nogle glade Saksild piger – solbrændte og trætte. ”Vi ses til næste år” - Rammerne er sat og spillerne er med sikkerhed klar igen. STORETEKNIDAG nærmer sig - Søndag d. 6 juni på Spektrum Odder baner fra 9 til 15 - forberedelserne er i gang og der er bestilt
godt vejr og sol fra skyfri himmel !
Tilmeldingen er i gang og vi skal blot minde om at vi gerne vil have alle tilmeldt før nu på lørdag d. 29 maj - så hvis du ikke
har tilmeldt dine spillere, så tryk på tasterne !Ungdomspanel
Ungdomspanelet viser vejen for Store teknikdags fremtid.
En gruppe fodboldspillere i alderen 13 år til 20 år har holdt
stævnemøde og er kommet med forslag og ideer til udvikling
af Store teknikdag. De unge har bidraget med mange dynamiske
Ideer. VM i Sydafrika, IT og musik vil således sætte sit præg på
de kommende års fodboldaktiviteter. Ungdomspanelet stiller med
garanti op igen.
HARLEV PÅ BANEN MED STORE TEKNIKDAG I 2010
I 2008 så Store Teknikdag for første gang dagens lys i Odder. Over 200 ungdomsspillere var samlet til en dag i fodboldteknikkens tegn. Konceptet blev så stor en succes, at andre klubber har vist interesse for det, og nu har Harlev IK meldt sig på banen som arrangør i 2010 – til stor glæde for Torkild Sørensen, der har udviklet konceptet.
- Vi har fundet frem til en god model for Store Teknikdag, og at den kan komme andre klubber til gode er kun glædeligt. Jo flere børn, der træner teknik, desto bedre fodboldspillere får vi, og det er jo det, som det handler om, siger Torkild Sørensen, der er ungdomskonsulent i Odder IGF Fodbold.Store Teknikdag afholdes i 2010 for tredje år i træk i Odder. Her er det morgendagens stjerner på drenge- og pigesiden fra fodboldklubber i Odder Kommune, som tjekker teknik og bold fra kl. 9 til 15. Datoen er fastsat til søndag den 6. juni.En uge senere – søndag den 13. juni – i samme tidsrum - er det de yngste pige og drenge i Harlev-området, som tryller med en mængde teknik, øvelser og scoringer.
Trænere fra AGF Fodboldtalentskole og praktisk crew fra Odder og Harlev binder dagen sammen.
Brian Knudsen, koordinator for Store Teknikdag i Harlev, siger:
- Store Teknikdag er et spændende koncept, og vi vil gerne give vores yngste spillere denne oplevelse. Vi ser mange muligheder i Store Teknikdag; Børnene får en sjov oplevelse, ligesom de tilegner sig nogle fodboldfærdigheder. Som sidegevinst får trænere og holdledere et indblik i forskellige øvelser og kan se spillerne lidt mere på afstand end til den daglige træning siger Brian Knudsen
Rasmus Sørensen, sportslig ansvarlig for AGF Fodboldtalentskole glæder sig over, at Store Teknikdag udvikler sig og nu tager vest på til Harlev.
- Det har hele tiden været vores mål, at Store Teknikdag skal brede sig i hele Østjylland. Nu er Harlev kommet på banen, og det vil være dejligt, hvis vi om nogle år har en hel teknikkaravane siger Rasmus Sørensen.
Mere om tilmelding og info i øvrigt på www.Storeteknikdag.dkKontaktperson i Harlev ; Brian Knudsen
Kontaktperson i Odder ; Torkild Sørensen
STORE TEKNIKDAG 2009 :Fodbold, teknik og sundhed
For andet år i træk var leg med bolden og sundhed i højsædet, da banerne omkring Spektrum Odder lagde græs til Store Teknikdag.
Hele 140 drenge og piger fra klubberne i Odder Kommune stod trippende klar, da Niels Rosenberg, formand for Socialudvalget, sparkede dagen i gang.
- Vi håber på en ny Ronaldo fra en af klubberne, så vi få lidt flere skatteindtægter, lød det med et smil fra Rosenberg, der fortsatte:
- Så kan vi investere i kunstofbane og mange andre
gode faciliteter, der kan være med til at gøre rammerne for de unge
fodboldspillere endnu bedre.
Dermed var Store Teknikdag 2009 skudt i gang, og de mange unge fodboldspillere kunne komme i gang med det, de var mødt op for. Spillet med den lille runde. Godt assisteret af AGF's Talentskoles Jesper Fredberg og seks af morgendagens stjerner, blev der øvet dobbelt husmandsfinte, vendinger og skud i et væk. Samtidig med at der naturligvis var tid til masser af spil på mål.
Gamle stjerner viste vejenHerefter fik alle spillerne en på opleveren med bolden, da de lokale trænere stod for en tivolirundtur med syv stationer. De tidligere topspillere Leif Laursen, Ole Rye, Brian Frandsen og Palle Sørensen viste vejen og sørgede for topkvalitet ved samtlige stationer. De blev dygtigt hjulpet af klubbens teenagetrænere, så børnene fik masser af driblinger og vendinger at øve sig på.
Sikker sejr til frugt over slikDagen igennem blev spillerne bespist med masser af frugt og grønt, og da de midt på dagen spiste sig mætte i en eventyrlig sportsbolle fra Spektrum Odder Cafe, var der ingen af børnene, der savnede drømmekage, slik eller sodavand.
Helle Wibroe stod for uddelingen af den megen frugt og grønt, og hun lover at vende stærkt tilbage næste år:
- Vi har mange flere sunde overraskelser i støbeskeen.
Kram og gode rådUdover en stor oplevelse fik spillerne en manual med sig hjem, hvor de blandt andet bliver præsenteret for gode råd fra AGFs Talentskole. Ligesom de præsenteres for begrebet KRAM - et nøgleaspekt i fremtidens træningskultur. KRAM forholder sig nemlig aktivt til Kost, Rygning, Alkohol og Motion - både hjemme og på fodboldbanen.
Højt humør og begejstringDagen var præget af højt humør og masser af begejstring – såvel fra trænere som fra de mange deltagende børn.
- Jeg synes, det er sjovt, og jeg kan mærke at jeg bliver bedre og bedre, lød det fra 9-årige Mads Kristiansen, mens han fremviste en af sine mange fine driblinger.
Dem blev der vist mange af fra de 140 deltagende børn, der med garanti glæder sig til at vende tilbage næste år, hvor også trænere og ungdomstrænere med sikkerhed er klar til at gentage succesen.